Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe forløsning: Arsenal henter første PL-sejr i otte kampe

Af Steffan Axelsen
09.12.2019 Kl. 21:57
Arsenal sikrede sig mandag aften tre længe ventede point på udebane mod West Ham efter en formidabel 2. halvleg.

Det virkede i lang tid ikke som om, at Arsenal ville bryde ud af forbandelsen med pointtab i Premier League, da de mandag aften spillede ude mod West Ham.

Hjemmeholdet gik til pause med en 1-0 føring, da Angelo Ogbonna udnyttede, at Arsenals forsvar ikke fik clearet bolden væk efter et hjørnesparksindlæg fra hjemmeholdet.

Men Fredrik Ljungberg må have drejet på de helt rigtige knapper i halvlegen.

Arsenal var som forvandlet og gik ud til en 2. halvleg med højt tempo, kreativt spillehumør og kynisme i afslutningerne.

På bare ni minutter fik udeholdet vendt en 1-0 stilling til 1-3.

Indskfitede Sead Kolasinac tog først et dybt løb i banens venstre side og serverede bolden til Martinelli, som fik udlignet til 1-1.

Seks minutter senere var det Nicolas Pepes tur til at brillere. Fra højrekanten tog han et hurtigt træk ind mod midten i bedste Arjen Robben-stil. Ivorianeren sparkede køligt bolden over i fjernste hjørne og sørgede for en 2-1 føring.

Men der blev ikke hvilet på laurbærene, for blot få minutter senere gjorde Pierre-Emerick Aubameyang det til 3-1 til Arsenal efter et fiks lob til ham fra Nicolas Pepe.

West Ham kom aldrig tilbage i kampen, og for første gang i otte kampe kunne Arsenal trække sig sejrrigt ud af et Premier League-opgør.

Holdet indtager nu en 9. plads i ligaen, mens West Ham stadig kun har ét point ned til nedrykningenspladserne.

Annonce