Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Juventus' verdensklasseback åbner op for Premier League-skifte

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.11.2018 Kl. 08:09

Brasilianske Alex Sandro anses som en af verdens absolut bedste venstrebacks, og Juventus-spilleren er over flere omgange blevet kædet sammen med et skifte til Premier League for enten Chelsea eller Manchester United.

Et sådan skifte kommer næppe til at ske på kort sigt, men overfor Goal åbner den brasilianske forsvarer op for et skifte til Premier League i fremtiden.

– Jeg tror, alt kan ske en dag. Jeg har lyst til at spille i Premier League i fremtiden, men i øjeblikket er jeg glad, hvor jeg er, for klubben og for ligaen, så lige nu er min eneste tanke at fortsætte, udtaler Alex Sandro.

Alex Sandro var i store dele af sommeren rygtet til Old Trafford, men om brasilianeren stadig er et transfermål for Mourinho, virker usikkert nu, hvor Luke Shaw har forlænget sin kontrakt med United. 

 

 

 

 

Annonce