Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Premier League-klub enig med brasilianer

Af Emil Plovgaard
10.01.2023 Kl. 19:29
Klubberne er dog endnu ikke enige.

Nottingham Forest er nået til enighed med Palmeiras-midtbanespilleren Danilo.

Sådan lyder det fra journalist hos Foot Mercato, Santi Aouna.

Klubberne er dog ikke enige endnu, selvom Premier League-oprykkerne har afgivet et bud på 20 millioner euro, svarende til 149 millioner kroner.

Forhandlingerne pågår stadig, lyder det fra Aouna, og Danilo er derfor en stor prioritet for Forest i indeværende transfervindue.

Det er det også at få tilknyttet en midtstopper og en angriber i løbet af januar.

Danilo er blevet koblet sammen med Arsenal, men det lader ikke til, at det har været en prioritet for The Gunners at få brasilianeren ombord i januar.

Danilo udtrykte sidste år et ønske om at skifte til en større klub end Palmeiras.

Han har også fået sin første landsholdsudtagelse til Brasiliens A-landshold, uden at han dog har været sendt i aktion endnu.

Palmeiras har allerede forsynet Forest med en spiller i løbet af dette vindue, idet klubben tidligere på måneden kunne præsentere den offensive midtbanespiller Gustavo Scarpa.

LÆS OGSÅ: Manchester United er nået til enighed med angriber

LÆS OGSÅ: Steven Gerrard er i forhandlinger om dette trænerjob

Annonce