Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Nu reagerer Bayern omsider på Liverpool-interesse

Af Emil Plovgaard
17.11.2023 Kl. 11:09
Ledelsen i den tyske storklub tager nu interessen seriøst.

Bayern München reagerer omsider på Liverpools interesse for Leroy Sané.

Sådan lyder meldingen nu fra BILD-journalisten Christian Falk.

Indtil videre har der ikke været forhandlinger om en ny kontrakt mellem ledelsen og Sané, men nu vil man forsøge at få denne på plads, om end der ikke er meget plads i budgettet.

 

– Leroy Sané er i øjeblikket i sit livs form, og som bemeldt har Liverpool og Jürgen Klopp en interesse i ham.

– Og nu reagerer Bayern omsider. Sportsdirektør Christoph Freund har overfor SportBILD bekræftet, at der nu er en dialog. FC Bayern vil gerne forlænge med ham.

– Leroy estimeres at tjene 150 millioner kroner. Der er stadig en smule råderum, men ikke meget mere. Hos Bayern tjener de bedst betalte 186 millioner kroner.

– Som jeg hører det, har Manchester City også udset sig ham nu. Det er hans tidligere klub, og hvorvidt han ville vende retur til Pep Guardiola? Det tror jeg ærlig talt ikke. Jeg mener, Bayern har rigtig gode chancer for at forlænge med Leroy. Men det skal forhandles nu. Og disse samtaler starter nu, lyder det fra Falk.

Sané har været i forrygende form for den tyske storklub i denne sæson, hvor han har banket otte mål ind i 11 Bundesliga-kampe, mens han har haft næstsidste fod på seks mål.

Det lader derfor til, at han nu langt om længe har fundet den position og rolle, han egner sig bedst til, efter at han i 2020 skiftede til Bayern München fra Manchester City for omtrent 365 millioner kroner.

Liverpool har angiveligt udset ham som en passende erstatning, skulle Mohamed Salah forlade klubben til fordel for Saudi-Arabien, sådan som der går rygter om.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Avis: Legende kan overtage United-job

2. United-legende brækker sig, når Harry Kane scorer

3. Efter ni år: "Hans Tottenham-karriere er ovre"

4. OFFICIELT: Dansker får kæmpe post i Chelsea

5. Kæmpe prisskilt: Så meget koster CL-rettighederne i Danmark

 

Annonce