Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Liverpool er skuffede over løst van Dijk-rygte

Af Emil Plovgaard
18.10.2020 Kl. 08:02
Richard Keys kom med løse rygter i studiet hos beIN Sports i går - nu har Liverpool klaget til TV-stationen fra Qatar.
Det så slemt ud, da Virgil van Dijk brutalt blev nedlagt af Jordan Pickford i gårsdagens Merseyside-derby, og efterfølgende måtte lade sig udskifte i første halvleg.
 
Den hollandske forsvarsgeneral måtte også en tur på hospitalet, hvor der blev foretaget scanninger af skaden, så man kan vurdere dens omfang. Samme visit gjorde Thiago Alcantara i øvrigt også.
 
Der er altså endnu ikke meldt noget ud fra officiel side, men det skulle ikke afholde studievært, Richard Keys fra beIN Sports fra at fyre rygter af. Keys vurderede, at van Dijk sandsynligvis er ude næste syv-otte måneder, hvilket vil betyde, at han misser den resterende del af denne sæson.
 
Ifølge Neil Jones, der dækker Liverpool for Goal, er The Reds ikke imponerede over denne udmelding fra beIN Sports, og det har de også gjort den qatariske TV-station bevidste om.
Annonce