Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Her vil Liverpool forstærke sig til sommer

Af Pelle Rigtrup
25.02.2018 Kl. 08:52
Ifølge den troværdige journalist Paul Joyce vil Liverpool forstærke sig på tre positioner i sommerens transfervindue.

I skrivende stund ligger Liverpool på 2. pladsen i Premier League, mens de også er så godt som sikre på at nå kvartfinalerne i Champions League. 

Trods de fine resultater er Jürgen Klopp ikke helt tilfreds med sin trup, og han øjner derfor flere nye spillere til sommer. 

Ifølge den troværdige journalist Paul Joyce vil Liverpool forsøge at forstærke sig på tre positioner i det kommende transfervindue. 

På målmandsposten har hverken Loris Karius eller Simon Mignolet formået at imponere, og det forventes at sidstnævnte forlader klubben til sommer.

Klopp ønsker derfor at hente en ny målmand ind, og valget kan meget vel falde på AS Romas Alisson, der længe har været rygtet på vej til Anfield. 

På den centrale midtbane skal truppen forstærkes med en ny 6'er, og her har the Reds angiveligt rettet blikket mod Napoli, hvor de har udset sig Jorginho. 

Den italienske landsholdsspiller er efter sigende Klopps førsteprioritet, men Liverpool kan se frem til konkurrence fra flere andre storklubber, der også vil have fingrene i midtbanespilleren. 

Derudover vil Liverpool gå på jagt efter en erstatning for Philippe Coutinho, der forlod klubben i vinterens transfervindue, og det ser dermed ud til, at Merseyside-klubben går en travl sommer i møde. 

Annonce