Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Derfor har PSG råd til Messi

Af Emil Plovgaard
10.08.2021 Kl. 15:09
FFP-reglerne skulle forhindre de rigeste klubber i at avancere, men PSG synes at komme uden om de strenge regler. En journalist forklarer hvordan.

Reglerne for Financial Fair Play er blevet lempet som følge af coronapandemien, og derfor har Paris Saint-Germain nu råd til at hente Lionel Messi samt betale dennes løn, uden at overskride grænserne.

Det fortæller journalist hos Sky Sports, Kaveh Solhekol.

Og ifølge den franske avis L'Equipe har det franske fodboldforbund valgt at udskyde kravet om at lønningerne højest må udgøre 70 procent af indtjeningen i en fodboldklub.

Noget, som langt de fleste fodboldforbund rundt om i verden allerede nu har indført.

– Det er et spørgsmål, som mange har spurgt om, lyder det fra Solhekol indledningsvist, da han får til opgave at besvare spørgsmålet om, hvordan PSG har råd til Messi.

– PSG er ejet af Qatar, som er et af de rigeste lande i hele verden.

– Man må ikke glemme, at de er kommet gennem alle FFP-prøverne, selvom de har haft både Mbappé og Neymar på holdet.

– FFP-reglerne blev lempet for noget tid siden på grund af corona-pandemien, fortsætter Solhekol.

– Messi er også en person, der tjener penge ind. Det er store beløber, de kan hente ind via hans kommercielle power. Hans brand er fænomenalt.

Lionel Messi ventes præsenteret som ny PSG-spiller i morgen – onsdag formiddag – klokken 11.

Annonce