Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jorginho: Det er umuligt ikke at elske livet på Stamford Bridge

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.10.2018 Kl. 07:59
Jorginho føler sig priviligeret over at spille for Chelsea, hvor italieneren allerede er faldet fint til.

Som fodboldspiller er det svært ikke at elske livet, når man har haft en ubesejret sæsonstart, så det er ikke så underligt, at Jorginho nyder livet på Stamford Bridge efter sommerskiftet fra Napoli.

– Det er privilegie at kome til Chelsea og spille side om side med så store spillere. Alle, som spiller for Chelsea, er store spillere, men de er også dejlige mennesker, fortæller Jorginho i et interview med Metro.

– Jeg elsker livet her. Jeg elsker klubben, byen, og det ville være umuligt ikke at elske det hele her.

Jorginho nåede at spille fire sæsoner for Napoli, hvor han vandt Coppa Italia og kom ualmindeligt tæt på at snyde Juventus for mesterskabet sidste sæson. For Chelsea vil den italienske landsholdsspiller forsøge at gøre op for manglen på sølvtøj i den italienske liga.

– Uanset hvilken turnering, vi spiller i, vil vi vinde hver kamp. Hvis det er vores mål, er der ikke nogen grænser for, hvad vi kan opnå, og jeg håber på at stå med en række medaljer i slutningen af denne sæson, siger Jorginho. 

 

Annonce