Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jordan Henderson på vej mod sensationelt comeback?

Af Emil Plovgaard
12.10.2024 Kl. 20:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sunderland arbejder på at hente Jordan Henderson tilbage til klubben i det kommende transfervindue til januar.

Det melder mediet Football Insider.

Læs også: Var tæt på Liverpool-skifte: Mødtes personligt med Klopp

Championship-klubben har taget kontakt med henblik på en mulig signing af den 34-årige midtbaneslider.

The Black Cats jagter oprykning til Englands bedste række i det nye år, og her kan Jordan Henderson være behjælpelig med sin store erfaring og rutine.

Klubben ligger i skrivende stund i toppen af The Championship, hvor førstepladsen indtages efter sæsonens første ni kampe. Klubben fra det nordøstlige England har ikke været at finde i Premier League siden 2017.

Det forlyder, at Ajax ikke vil stå i vejen for Jordan Henderson, såfremt han skulle have et ønske om at forlade den hollandske hovedstadsklub.

Sunderland kan tilbyde den tidligere engelske landsholdsspiller en kortvarig aftale frem til slutningen af sæsonen med yderligere 12 måneders option.

Henderson har optrådt 12 gange for Ajax indtil videre i denne sæson. Han har kontrakt med klubben fra Amsterdam frem til 2026.

Henderson brød igennem på Sunderlands førstehold i 2008, og han tilbragte tre år på Stadium of Light.

Herefter skiftede han til Liverpool.

Læs også: Overraskende transfer på vej? Liverpool klar til at hente tidligere United-spiller

I sommeren 2023 skiftede han til Al-Ettifaq fra Saudi-Arabien efter 12 år hos The Reds. Det blev dog kun til et halvt år i Mellemøsten, inden turen gik tilbage til Europa.

Seneste nyt

Annonce
Annonce