Jordan Henderson frustreret over Premier League-transfer
I weekenden spillede Ajax uafgjort mod Go Ahead Eagles i Æresdivisionen, og den hollandske hovedstadsklub er nu at finde som nummer ni i den hjemlige liga. Den tidligere Liverpool-stjerne Jordan Henderson er frustreret over klubbens transferstrategi.
Ajax har fået en svær begyndelse på tilværelsen under den nye cheftræner Francesco Farioli, der blev ansat denne sommer.
Læs også: Ny melding om Rodri
Farioli har kun vundet to kampe i ligaen, og der er nu hele 11 point op til topholdet fra PSV Eindhoven.
Der var endnu en gang problemer at spore, da klubben lørdag gæstede Go Ahead Eagles i Deventer.
Ajax gav startdebut til sommersigningen Wout Weghorst, men kunne kun formå at få tre skud inden for målrammen i opgøret.
I sommer solgte klubben Carlos Forbs til Premier League-klubben Wolves og Steven Bergwijn til Al-Ittihad. Salg, der frustrerer Jordan Henderson.
– Det er to gode spillere. Alle hold ville savne dem. Men vi har stadig andre spillere, der også er gode. Spillere, som kan skabe chancer og er særligt farlige på banens sidste tredjedel.
Læs også: Everton bekræfter milliardsalg
– Det formåede vi at gøre imod Fortuna, men ikke i aften. Forhåbentlig kan vi lære af det. Det er ikke ideelt at miste en eller to af dine kantspillere på transfervinduets sidste åbningsdag. Vi har mistet kvalitet, siger Jordan Henderson ifølge Daily Mirror.