AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
11:12:2019 20:55
Jesus-hattrick sikrede City sikker sejr i Kroatien

Manchester City var sikker på at avancere fra sin Champions League-gruppe, men det betød ikke, at klubbens slappede af onsdag aften imod Dynamo Zagreb.


Manchester City havde intet at spille for, da de løb på banen onsdag aften i Champions League-kampen mod Dynamo Zagreb. The Citizens var således sikre på at gå videre fra gruppen som nummer 1 og det kunne også ses på holdets startopstilling.

Enkelte af de normale startere fik sig et hvil onsdag aften i Zagreb, mens nogle af klubbens unge spillere derimod fik spilletid.

Det startede dog langt fra godt for Pep Guardiolas mandskab, der efter 10 minutter kom bagud efter en flot scoring af Dani Olmo, sparkede første gang i feltet og sendte bolden op i øverste målhjørne. En sejr til hjemmeholdet kunne sende dem videre fra klubben, men det afhæng af resultatet mellem Shaktar Donetsk og Atalanta.

Som første halvleg skred frem kom Manchester City bedre med i kampen og efter en halv times spil, kom der også balance i regnskabet. Gabriel Jesus satte hovedet på et indlæg fra Riyad Mahrez og så kunne de to hold gå til pause ved stillingen 1-1.

Manchester City kom flyvende ud til anden halvleg og på få minutter kom de engelske favoritter foran både 2 og 3-1. Først blev Gabriel Jesus dobbelt målscorer efter 50 minutter og få minutter senere lavede brasilianeren også hattrick efter et oplæg af Benjamin Mendy.

De hurtige scoringer tog pusten af det kroatiske hjemmehold, som overlod alt spillet til Manchester City. Kort før tid resulterede det i endnu en scoring. Denne gang satte Phil Foden foden på en god aflevering og gjorde det til slutresultatet 4-1.

Dermed er Manchester City videre til knockout-fasen, mens Dynamo Zagreb er færdig i årets turnering. Atalanta følger Manchester City videre fra klubben.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED