Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Jeg er ligeglad med hans Spurs-fortid" - Campbell vil have Eriksen til Arsenal

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.11.2020 Kl. 10:30
Sol Campbell kan ikke se noget problem i, at Arsenal skulle forsøge at hente Christian Eriksen.

Der er ingen grund til at lade Christian Eriksens tilknytning til Tottenham komme i vejen for, at Arsenal forsøger at bytte sig til den danske Inter-playmaker. Det mener Sol Campbell i hvert fald ikke.

Italienske Corriere dello Sport kunne tirsdag berette, at Arsenal skulle have foreslået Inter en byttehandel mellem Granit Xhaka og den danske landsholdsprofil.

The Gunners er angiveligt på udkig efter en playmaker, og Campbell ville ikke have noget imod at se Arsenal bytte schweiziske Xhaka for danskeren.

– Eriksen spillede for rivalerne, men vi ved alle, hvor stor kvalitet han besidder. Jeg er ligeglad med, om han spillede for Spurs. Han er en superb spiller, som kan bidrage med noget andet til Arsenal, siger Campbell til Football Insider.

– Jeg ville ikke have imod at se en byttehandel mellem Eriksen og Xhaka. Nøglen er at bygge en bred trup, der kan spille med om titlen, og man kan aldrig få nok spillere af den kvalitet, som Eriksen har.

 

Annonce