Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Jeg er helt sikker på, at Liverpool kommer i top fire

Af Morten Bruun Jørgensen
31.10.2022 Kl. 21:48
Der er ingen tvivl at spore fra en tidligere Liverpool-manager.

Aktuelt er Liverpool at finde på niendepladsen i Premier League med otte point op til en plads i top fire, og dermed står Jürgen Klopps mandskab over for lidt af en opgave, hvis en Champions League-plads skal sikres til næste sæson.

Måske er der nogle Liverpool-fans, der er bekymrede, men det er der ifølge Rafael Benitez slet ingen grund til.

Spanieren, som har en fortid som manager i klubben, er nemlig helt sikker på, at klubben nok skal være at finde i top fire, når sæsonen er færdigspillet.

– Jeg er ikke så pessimistisk omkring deres muligheder som alle andre. Det er ikke en normal sæson. De har haft skader, VM er en distrahering, men de er fortsat et meget stærkt hold.

– Jeg er helt sikker på, at de kommer i top fire i Premier League. Vi ved også fra deres præstationer i de seneste sæsoner, hvor langt de kan nå i europæiske turneringer, skriver Benitez i en klumme for The Times.

Tirsdag aften skal Liverpool forsøge at snuppe førstepladsen i sin Champions League-gruppe.

Det er dog en yderst vanskelig opgave, da det kræver en sejr på mindst fire mål mod Napoli hjemme på Anfield.

Annonce