Januarskifte på vej? Dansker topper Newcastles ønskeliste
Gennem de seneste to år har Newcastle oprustet stille og roligt, men indtil videre har den stenrige klub kun købt Sven Botman til det centrale forsvar. Det skal der dog laves om på i januar.
Her vil The Magpies gå efter at tilføje konkurrence til hollænderen og Fabian Schär, som er sikre startere for Eddie Howes mandskab.
Ifølge mediet Football Insider er danske Joachim Andersen manden, som Newcastles rekrutteringsteam vil byde på, da den danske landsholdsspiller topper ønskelisten.
Andersen har fået en fremragende sæsonstart for Crystal Palace, og han har været en af Premier Leagues allerbedste midterforsvarere, og overordnet set har han også holdt højt niveau over flere sæsoner.
I et interview med Viaplay har landsholdsspilleren også luftet et ønske om at komme til at spille for en af de største klubber i England, og Newcastle må i hvert fald siges at være et skridt op.
I denne sæson spiller klubben for det nordlige England i Champions League, og ambitionerne er til at blive en fast del af den absolutte top i Premier League.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. "Bizart" – Endnu en VAR-brøler i Premier League?
2. Afsløring: Så meget koster en fyring af Erik ten Hag
3. Tottenham-spiller til bitter Liverpool-spiller: "Tag hjem og græd"
4. Neville om VAR-dommere: Dette bør straffen lyde på
5. VAR-skandale? Liverpool blev snydt, viser linjer fra TV-station