Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

James: Fantastiske United-fans er vores 12. mand

Af Emil Eire Frerk Olsen
10.09.2019 Kl. 16:16
Uniteds nyindkøb Daniel James elsker livet sin nye klub, hvis fans, han mener spiller en enorm rolle for spillerne.

Manchester Uniteds signing af 21-årige Daniel James har indtil videre vist sig at være en stor succes, efter waliseren har startet ud som lyn og torden med tre kasser i sine første fire optrædener.

Det har gjort James til en favorit blandt Uniteds fans, og varmen er da bestemt også gensidig.

– Man kan mærke det – jeg fik gåsehud første gang jeg løb på banen (på Old Trafford red.), indleder James til klubbens hjemmeside.

– Stemningen var fantastisk. Man kan høre dem alle. 

– Dem, der var der til Wolves-kampen, var også helt fantastiske – de var lige så højlydte som hjemmefansene, og det er sådan noget, der kommer til at blive rigtig vigtigt for os fremadrettet. De er vores 12. mand, afslutter kantspilleren.

James kom denne sommer til United fra Swansea for 13 millioner pund.

 

 

Annonce