Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Iwobi: Håber på at blive lige så god som onkel Okocha

Af Søren Nielsen
19.04.2019 Kl. 16:29
De fleste fodboldspillere taler ofte om, at de ikke vil sammenlignes med andre spillere. Sådan forholder det sig ikke hos Arsenals Alex Iwobi. Han elsker at blive nævnt i samme sætning som sin onkel, Jay-Jay Okocha.

Africa Cup of Nations venter snart forude for Alex Iwobi, og Arsenal-spilleren drømmer om at udrette store ting. Den offensive nigerianer drømmer om at vinde turneringen ligesom Jay-Jay Okocha gjorde i 1994.

– Jeg har set nogle af hans highlights fra 1994, og det kunne være fedt at opnå det samme. Jeg har altid drømt om at repræsentere mit land og deltage i Africa Cup of Nations siger Iwobi ifølge Goal.com.

Iwobis onkel, Okocha, opnåede mange ting i sin karriere, mens han spillede i klubber som Fenerbahce, Paris Saint-Germain og Bolton, og derfor vil Iwobi hellere end gerne sammenlignes med sin onkel.

– Jeg kan aldrig blive træt af, at folk sammenligner os. Jeg ser min onkel som et idol. En som jeg altid har set op til som fodboldspiller. Når folk sammenligner mig med ham, tænker jeg ’wow’. Måske ser de mig på hans niveau, selvom jeg ikke synes, at jeg er der endnu, siger Iwobi.

Nigerianeren håber alligevel på, at han med årene kan nå op på sin onkels niveau.

– Jeg har stadigvæk lang vej endnu, men en dag kan jeg måske nå hans niveau eller mere, siger han.

Arsenal-spilleren har taget et stort skridt i den rigtige retning i denne sæson, hvor det er blevet til hele 30 kampe i Premier League. De 30 optrædener har udmøntet sig i tre mål og fem assists.

Annonce