Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Italiensk avis: Juve-back er på markedet - slår City til igen?

Af Emil Eire Frerk Olsen
13.08.2020 Kl. 19:56
Juventus' venstre back Alex Sandro er tilgængelig på transfermarkedet denne sommer.

Juventus' brasilianske venstre back Alex Sandro har i mange år været betegnet som en af verdens bedste på sin position. Han har samtidig også været en af de sværeste at få fat i på transfermarkedet.

Den 29-årige Juve-profil er dog blevet ældre, mens hans rolle i klubben sideløbende er dalet i vigtighed, hvorfor Den Gamle Dame nu er beredt på at skille sig af med backen, såfremt det rigtige bud kommer.

Det erfarer den italienske avis TuttoSport.

Meldingen er interessant for Manchester City, der er på udkig efter en ny venstre back, mens de tidligere i mange ombæringer har været ude efter netop Sandro.

Dog melder avisen Manchester Evening News, at der indtil videre ikke forlydes noget om City-interesse i Sandro i denne sommer, men at det samtidig langt fra synes usandsynligt, at et bud vil lande på et tidspunkt. 

Sandro ville være Citys andet back-køb (Cancelo og Sandro) i Juventus på to somre, mens de også har sendt Danilo den anden vej.

Alex Sandro kom til Juventus fra FC Porto tilbage i sommeren 2015.

Annonce