Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Italien elsker Smalling: Juve vil bytte sig til hans underskrift

Af Emil Eire Frerk Olsen
02.08.2020 Kl. 20:34
Spritnye forlydener er havnet i rygtebørsen - Juventus vil hente Chris Smalling.

AS Roma forsøger stadig at få en handel på plads omkring Chris Smalling, der har imponeret under sit leje-ophold i Italien, hvilket heller ikke er gået hovedstadsklubbens rivaler ubemærket hen.

End ikke Juventus, der pludselig rygtes i spil for at stjæle Smalling fra Roma, der ifølge de seneste rapporter er tre millioner euro fra at blive enige med Manchester United om en pris.

Det erfarer Manchester Evening News via det italienske medie Calciomercato, der videre beretter, at Juventus har tænkt sig at gå de ekstra meter, der skal til for at komme foran AS Roma i køen.

Det vil de gøre ved at tilbyde kantspilleren Federico Bernadeschi den anden vej i en handel, der kræver et 'mindre' beløb sammen med Smalling.

Får United tilbuddet, vil det være en pludselig og gratis mulighed for at erhverve sig en international top-spiller.

26-årige Bernadeschi har fået 37 optrædener for Juve i den forgangende sæson, hvor italieneren i perioder har været en vigtig figur for Den Gamle Dame.

Bernadeschi kom til Juventus fra Fiorentina tilbage i sommeren 2017, hvor han sidenhen har optrådt 107 gange for klubben og blandt andet bidraget med 10 scoringer og 14 assists.

Annonce