Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Iskold Milner: Gider ikke se Manchester-derby

Af Pelle Rigtrup
22.04.2019 Kl. 16:41
De fleste Liverpool-fans vil med sikkerhed følge med i onsdagens Manchester-derby, men James Milner agter ikke at se braget.

Med få runder tilbage er spændingen i den grad intakt i toppen af Premier League, hvor Liverpool og Manchester City kæmper om det engelske mesterskab. 

I skrivende stund ligger Liverpool på førstepladsen, men med en sejr i onsdagens Manchester-derby kan the Citizens overtage tronen. 

Alt andet end en City-sejr vil derimod betyde, at Liverpool selv kan afgøre deres skæbne, og klubbens fans ser derfor også meget frem til derbyet. 

Sådan er det dog ikke for Liverpool-profilen James Milner. Han har nemlig ingen intentioner om at overvære kampen: 

– For første gang i mit liv vil jeg heppe på Manchester United, udtaler Milner ifølge Goal.com. 

– Jeg er sikker på, at det bliver en god kamp mellem to gode hold, men for at være ærlig ser jeg ikke Manchester City spille. Det er spild af energi, for jeg kan ikke gøre noget ved kampens forløb. 

– Måske lægger jeg min telefon væk et par timer og tjekker resultatet bagefter. Måske går jeg ud og får mig lidt mad eller laver noget andet. 

James Milner spillede fra 2010 til 2015 for netop Manchester City, hvorefter han drog videre til Liverpool. 

Udover Manchester United mangler Manchester City at møde Burnley, Leicester og Brighton, mens Liverpools resterende kampprogram består af Huddersfield, Newcastle og Wolverhampton. 

Annonce