Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

The Invincibles: Her er Wengers 11 bedste Arsenal-signings gennem tiden

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.10.2019 Kl. 19:22
Arsene Wenger havde altid et godt øje for en god signing - her er de 11 bedste fra hans tid som Arsenal-træner.

Arsene Wenger fejrer tirsdag sin 70-års fødselsdag, og i den anledning har nyhedsbureauet PA kåret franskmandens 11 bedste signings for Arsenal.

Le Professeur nåede at hente mere end 100 spillere i sine 22 år for The Gunners, men disse 11 navne vækker forhåbentligt gode minder hos fødselaren.

Jens Lehmann

Han er stadig den Arsenal-målmand med bedst redningsprocent, og at gå ubesejret gennem sin debutsæson i 2003/04 var bestemt ikke den værste start på karrieren for The Gunners.

Han var også med til at vinde FA Cuppen i 2005, men blev desværre udvist i Arsenals Champions League-finalen mod Barcelona i 2006.

Lauren

Han var blandt de første på holdkortet både i 2002-sæsonen og Arsenals Invincibles-periode.

Han forlod klubben i 2007 efter at have spillet næsten 250 kampe.  Pris: £7 millioner.

Det er value for money.

Sol Campbell

Forsvarerens frie transfer fra Tottenham til Arsenal er stadig blandt de mest kontroversielle skifter i Premier League-historien, men det samtidigt også en sublim én af slagsen.

Arsenals Invincibles var sikkert ikke gået ubesejret gennem en hel sæson, havde det ikke været for Campbell i midterforsvaret.

Laurent Koscielny

Det var de færreste, der havde hørt om franskmanden, da han skiftede til Arsenal i 2010.

Men gennem flere sæsoner med svingende præstationer defensivt var det stort set altid Koscielny, der var lyspunktet.

Han scorede i øvrigt udligningen mod Hull i FA Cup-finalen i 2014, da Arsenal vandt sit første trofæ i 10 år.

Ashley Cole

Cole var en akademispiller, så det er en stramning at kalde ham en decideret "Wenger-signing".

Til gengæld var det franskmanden, der gav den dengang kun 18-årige venstreback chancen fra start, og han udviklede sig hurtigt til én af de bedste på sin position i verden.

Chelsea-skiftet pynter ikke på hans eftermæle, men han var med til at vinde to Premier League-titler og tre FA Cups med The Gunners forinden.

Cesc Fabregas

Wenger øjnede et stortalent i Barcelona og gav ham hurtigt chancen i Arsenal i stedet.

Fabregas er stadig klubbens yngste debutant og yngste målscorer i klubbens historie, og han var i en årrække midtpunktet for Arsenal, inden han vendte tilbage til Barcelona i 2011.

Patrick Vieira

Teknisks set ankom Vieira til Arsenal før Arsene Wenger, men han har efterfølgende afsløret, at det aldrig var sket, havde han ikke vist, at træneren var på vej.

Vieira anses af mange som blandt de allerbedste midtbanespillere i Premier League-æraen, og han fik en nøglerolle under Wengers Invincibles-mandskab.

Freddie Ljungberg

Han scorede i sin debut mod Manchester United og blev fra det ene øjeblik til det andet en populær figur for The Gunners.

Men svenskeren nåede at bidrage med så meget mere i løbet af sine 313 kampe for klubben, hvor han scorede 71 mål.

Arsenals egen hjemmeside kårede ham til den ellevte bedste spiller i klubbens historie.

Alexis Sanchez

Det er nemt at  glemme, hvor god Alexis Sanchez var i en lang periode inden Manchester United-skiftet.

Han lavede 25 mål i sin debutsæson i 2014, og chileneren var i en årrække en populær spiller blandt Arsenal-tilhængerne for sin målscoringsevner og fightervilje.

Thierry Henry

Arsene Wenger valgte at bruge Thierry Henry på en anden måde, end Juventus havde brugt den franske angriber på.

Det gav pote. Herny står noteret for 228 mål for Arsenal i alle turneringer og bærer titlen som klubbens mest scorende spiller til dato.

Robert Pirés

Franskmanden bragte den rette vinderkultur med sig, da han skiftede til The Gunners efter Les Bleus' VM-triumf i 1998.

Den bibeholdt han gennem sine seks år for Arsenal, da han med sine 84 mål spillede en vigtig rolle i én af klubbens mest succesfulde perioder.

Annonce