Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Intet Premier League-skifte: William Carvalho skal til La Liga

Af Jeppe Augustsen
12.07.2018 Kl. 20:29
William Carvalho har efter sigende takket ja til et tilbud fra Real Betis.

William Carvalho har i de seneste år været rygtet til Premier League med klubber som Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester United, Tottenham og West Ham som mulige bejlere.

Efter det store kaos i Sporting Lissabon, hvor spillere og trænerstaben blev angrebet af fans på klubbens træningsanlæg, er flere spillere flygtet fra klubben, og William Carvalho gør det samme.

RMC Sport melder her til aften, at Sporting Lissabon har indgået en aftale med Real Betis.

Ifølge det franske medie er de to klubber blevet enige om en pris, der lyder på €18 millioner plus €10 millioner i bonusser.

Den portugisiske midtbanespiller forventes at gennemføre skiftet inden for de kommende dage.

Annonce