Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Intet Premier League-comeback: Midtbanespiller afviser PSG-exit

Af Pelle Rigtrup
11.06.2020 Kl. 13:05
Wolverhampton kan glemme alt om at sikre sig den stærke midtbanespiller.

Efter tre flotte sæsoner i Everton tog Idrissa Gueye i sommer et stort skridt opad, da han skrev kontrakt med den franske storklub Paris SG, som han efterfølgende har optrådt 31 gange for. 

Trods en fortrinlig debutsæson har der dog på det seneste været en del rygter om, at midtbanespilleren kunne forlade Paris SG til sommer, og Wolverhampton er blevet nævnt som en mulig destination. 

Vi skal dog ikke forvente at se 30-årige Gueye tilbage i Premier League i den nærmeste fremtid. Senegaleseren har således ingen planer om at skifte klub: 

– Jeg er vant til de her rygter. Sådan er det i hvert transfervindue. Selv i januar, da jeg kun havde været i PSG i seks måneder, blev jeg rygtet til Chelsea, siger Gueye til Emedia.

– Alt går fint her. Jeg er jævnligt i kontakt med Leonardo (PSG's sportsdirektør, red.), og vi har aldrig talt om, at jeg skulle væk. De her rygter er der kun, fordi der ikke sker meget andet i øjeblikket. 

Annonce