Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Intet håndtryk: Guardiola og Sarri forklarer episoden

Af Jeppe Augustsen
10.02.2019 Kl. 20:38
Pep Guardiola og Maurizio Sarri forklarer episoden efter slutfløjtet.

Manchester City udraderede Chelsea på Etihad Stadium ved at sende The Blues hjem med et 0-6-nederlag i bagagen.

Efter kampens slutfløjt fangede kameraet, at Pep Guardiola ville sige tak for kampen ved at give et håndtryk til Maurizio Sarri, men Chelsea-manageren gik direkte i omklædningsrummet.

Nu forklarer de to managers, at der ikke er nogle problemer mellem dem.

– Jeg har snakket med Gianfranco Zola. Han (Sarri, red.) så mig ikke. Jeg har et fantastisk forhold med ham, så det er ikke noget problem, siger Guardiola ifølge The Independent.

– Jeg så ham ikke i det øjeblik. Jeg ved godt, at det er normalt, at man giver hånd. Jeg gik ind til ham senere. Jeg ville gå i omklædningsrummet, og jeg så ham ikke. Jeg har intet problem med Pep, lyder det fra Sarri.

Annonce