Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Intet er sikkert endnu: Pogba kan tage endnu en sæson for United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.01.2021 Kl. 10:38
Ifølge The Athletic er det ikke utænkeligt, at Paul Pogba forbliver på Old Trafford frem til sommeren 2022.

LÆS DAGENS RYGTEBØRS HER!

Takket være en scoring af Paul Pogba klatrede Manchester United op på toppen af Premier League-tabellen tirsdag, og efter slutfløjt udtalte franskmanden; "I'm always happy, when I win".

Det gør han nu for Manchester United, og det ikke umuligt, at Pogba vælger at blive endnu en sæson i klubben, selvom Mino Raiola for få uger siden sagde, at midtbanespillerens ophold på Old Trafford ville nå til vejs ende til sommer.

Ifølge The Athletic vil både klub og spiller se situationen an til sommer. Det er meget muligt, at klubber som Paris Saint-Germain, Real Madrid og Juventus tilbyder Manchester United en handel, som klubben ikke kan sige nej til, men omvendt er der også en chance for, at Pogba tager næste sæson med og forlader The Red Devils på en fri transfer.

Skal man tro ESPN, så er Manchester United i hvert fald ikke overbeviste om, at de finder en køber til Pogba til sommer. Det skyldes, at klubber som Real Madrid og Juventus er hårdt ramte af coronapandemien og derfor kan have svært ved at få økonomien til at gå op.

 

Annonce