Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Intet Chelsea-skifte: Neuer forlænger med Bayern München

Af Pelle Rigtrup
20.05.2020 Kl. 13:45
Chelsea får ikke fingrene i Bayern Münchens Manuel Neuer.

Kepa Arrizabalaga har haft en svag sæson i Chelsea, hvilket har medført adskillige rygter om, at The Blues skulle være klar til at hente en ny førstemålmand ind. 

På rygtebørsen er Manuel Neuers navn blevet nævnt, men det står nu klart, at tyskeren ikke skifter til Chelsea. 

Han har således i dag forlænget kontrakten med Bayern München frem til sommeren 2023, hvilket endegyldigt lukker døren for et sommerskifte til den blå del af London. 

Chelsea må derfor se sig om efter andre emner, hvis de ønsker at erstatte Kepa.

Udover Neuer er de blandt andre blevet sat i forbindelse med Ajax' Andre Onana og Burnleys Nick Pope. 

Annonce