Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Interesse fra Premier League: Juventus-profil kan skifte næste år

Af Emil Plovgaard
19.09.2021 Kl. 06:25
Matthijs de Ligt kan forlade Juventus i slutningen af sæsonen, lyder det fra hollænderens agent, Mina Raiola.

Selvom Chelsea blot har lukket et mål ind i løbet af denne Premier League-sæson, er klubben stadig på udkig efter en midterforsvarer.

Sommeren igennem var der rygter, der sendte Jules Koundé fra Sevilla til Stamford Bridge, men en handel blev aldrig en realitet.

Nu tyder alt på, at næste sommer også kommer til at bestå af rygter, der sender en midterforsvarer.

I al fald har den velkendte agent Mina Raiola sat gang i rygtebørsen i et nyligt interview med italienske Rai Sport.

Her fortæller han, at Matthijs de Ligt meget vel kunne forlade Juventus, når det næste sommertransfervindue løber af stablen.

Også til Tuttosport er Raiola i gang med at pleje interesserne for sin klient.

– Matthijs de Ligt er en af de bedste midterforsvarere i hele Europa. Han kan forlade Juventus i slutningen af sæsonen, lyder det fra Raiola til mediet.

– Transfermarkedet arbejder sommetider på denne måde, siger agenten lettere kryptisk.

22-årige De Ligt havde problemer i sin indledning på karrieren i Torino-klubben, men er så småt kommet efter det.

Han føler sig glad for at være hos Den Gamle Dame.

– Jeg føler mig godt tilpas – også sammen med Allegri. Han er meget opmærksom på den defensive fase, og det er vigtigt for mig, udtalte hollænderen for nylig i et interview.

Juventus har dog fået en pointmæssig fattig start på denne Serie A-sæson, hvor det blot er blevet til ét point i tre kampe.

Søndag aften venter ærkerivalerne fra AC Milan.

Annonce