AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
14:02:2020 14:33
Inter planlægger ny kæmpe-transfer: Vil hente Arsenal-anfører

Inter har udset sig Pierre-Emerick Aubameyang som en forstærkning til sommer. Milano-klubben ser således ud til at kunne få et uhyggeligt angreb.


Forestil dig et angreb bestående af Romelu Lukaku og Pierre-Emerick Aubameyang.

En skræmmende tanke - men det kan ikke desto mindre blive en realitet.

Inter har nemlig udset sig Arsenal-angriberen som en forstærkning til angrebet til sommer. Det skriver Teamtalk.com, som har historien fra aviserne Gazzetta dello Sport og AS.

Christian Eriksens Inter ser dermed ud til at fortsætte den imponerende oprustning, der har været i gang under manager Antonio Conte. Især Premier League-klubberne har været leveringsdygtige her, med spillere som Victor Moses, Ashley Young, Alexis Sanchez, Romelu Lukaku og selvfølgelig førnævnte dansker.

Pierre-Emerick Aubameyang har lavet 14 kasser i Premier League i denne sæson og er vel nok Arsenals største profil for tiden. Han er derfor også vurderet til at have en pris på omkring £58 millioner. Den 30-årige Gunners-kaptajn er også blevet rygtet til FC Barcelona, så Inter får skarp konkurrence fra det spanske til sommer.

I Milano-holdets nuværende angreb har Romelu Lukaku allerede scoret 17 mål i Serie A, mens makkeren Lautaro Martinez er på 11 træffere. Ikke dårligt. Men offensiven på Guiseppe Meazza kan altså få endnu mere bid, hvis Arsenal-stjernen slutter sig til Inter. 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED