Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Inter med u-vending: Skriniar bliver i klubben trods Spurs-forhandlinger

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
30.09.2020 Kl. 17:46
Inters sportsdirektør har onsdag afvist, at Milan Skriniar skulle skifte til Tottenham - eller nogen anden klub for den sags skyld.

Milan Skriniar skifter ikke til Tottenham, for den 25-årige slokak er slet ikke sat til salg, understreger Inters sportsdirektør Piero Ausilio denne onsdag.

Flere pålidelige medier har ellers bekræftet, at Spurs forhandlede med Inter om midterforsvareren, selvom der angiveligt skulle være langt til, at de kunne blive enige om en pris.

– Vi gentager, at Skriniar ikke er på markedet, og ingen har budt på ham, så i stedet for at gentage mig selv og sige, han bliver, ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, fortæller Ausilio til Tuttomercatoweb.

Det betyder måske, at Tottenhams jagt på Mourinhos toptransfermål er ovre. Det kan også være Inters forsøg på at presse Tottenham til at komme med et større bud.

 

Annonce