Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ings vil spille i Champions League: Denne Big Six-klub foretrækker han skifte til

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.01.2021 Kl. 14:07
Danny Ings ønsker at holde muligheden for et skifte til en Champions League-klub åben.

Southampton er villige til at gøre Danny Ings til klubbens bedst betalte spiller, og det er såmænd ikke fordi, den engelske angriber er utilfreds med pengene, Saints tilbyder ham. Det er i stedet hans ambitioner om at spille for en Champions League-klub, som lige nu afholder den 28-årige angriber fra at forlænge.

Det skriver The Athletic. Derfor ønsker Ings en frikøbsklausul indsat i en eventuel ny kontrakt med Southampton, men lige nu er man meget langt fra at være enige om prisen på en sådan klausul. Derfor kunne et salg af Ings til sommer meget vel komme på tale, når han kun har et år tilbage på sin kontrakt.

Men hvem foretrækker Ings at skifte til? Liverpool har han ligesom prøvet kræfter med, og der er næppe nogen grund til at tro, at hverken Ings eller Klopp ønsker at genoptage samarbejdet to-tre år efter, man valgte at indstille det.

Arsenal har allerede to angribere på samme alder i form af Aubameyang og Lacazette, mens flere medier har rapporteret, at Chelsea og Manchester City har kig på Erling Håland lige nu. Tottenham skulle til gengæld være ivrige efter at signe Ings, men spørgsmålet er, om han har lyst til at agere backup for Harry Kane i fremtiden.

Det efterlader Manchester United, og selvom det ikke er sikkert, at Ole Gunnar Solskjær har en interesse i Ings, så erfarer The Athletic, at The Red Devils er blandt angriberens foretrukne destinationer, hvis han forlader St. Mary's Stadium til sommer.

Forlænge han ikke sin kontrakt, tør vi i hvert fald næsten godt love, at han skifter. Salget af Pierre-Emile Højbjerg i sommer viste, at Southampton hellere vil sælge sin profiler med kort tid tilbage på deres kontrakter end miste dem på frie transfers, når deres aftaler udløber.

LÆS DAGENS RYGTEBØRS HER!

 

Annonce