Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen straf til Pickford efter vanvidstackling

Af Gustav Tornby
19.10.2020 Kl. 07:26
Jordan Pickford slipper for at blive straffet oven på hans voldsomme tackling på Virgil van Dijk i lørdagens Merseyside Derby. Det skriver The Athletic.

Til trods for en vanvittigt hård tackling på hollandske Virgil van Dijk, der nu holder hollænderen ude resten af sæsonen, så slap Jordan Pickford altså for nogen form for straf i løbet af kampen mod The Reds lørdag. 

Efterfølgende har der dog været snak om, navnligt på de sociale medier, at Pickford bør straffes med tilbagevirkende straf. 

Sådan kommer det dog ikke til at gå. 

FA's politik er nemlig, at de kun giver en sådan tilbagevirkende straf med røde kort, der ikke bliver set af kampens dommere på daværende tidspunkt, herunder VAR. 

Liverpool fik ej heller et straffespark for Pickfords tackling, da van Dijk var i en offside-position. The Athletic kunne dog skrive lørdag, at VAR kiggede hændelsen igennem, men ikke mente, at der var rødt kort. 

Opdatering 13.11: FA har bekræftet, at Pickford ikke bliver straffet. 

Annonce