Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen ny karantæne: Citys smarte strategi gør det muligt igen at omgå Financial Fair Play

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.10.2020 Kl. 08:43
L'Equipe har snakket med en række eksperter, som fortæller, at City Football Group fører en strategi, som gør det muligt for klubben at undgå at blive straffet for financial fair play-reglerne.

Manchester City blev frifundet for anklager om brud på Financial Fair Play-reglerne (FFP) af Den Internationale Sportsdomstol tilbage i juli, og samtidigt blev klubbens karantæne fra europæiske klubturneringer ophævet.

Men ifølge L'Equipe gør City Football Group, der ejer Manchester City og ni andre klubber verden over, det muligt for The Cityzens at omgå det finansielle regelsæt på ny. Det franske medie påstår ikke, at City Football Group gør det, men at selskabet kan bruge "tvivlsomme metoder" til at gøre det.

For når man ejer flere forskellige klubber, er det meget mindre kompliceret at lade spillere skifte fra den ene til den anden. Det er smart, men det kan også blive problematisk, fortæller eksperten Christophe Lepetit fra Limoges University til L'Equipe.

– Et spillerskifte internt i City Football Group giver ingen finansiel transparens, og det kan gøre til nogle obskure transfers mellem de forskellige klubber, som City Football Group ejer. For at undgå dem, måtte UEFA være nødsaget til at oprette en finansiel overvågningsenhed med speciale i komplekse monetære flows, fortæller Lepetit.

Det bliver nemt lidt langhåret, men her er et konkret eksempel: Da Manchester City var tæt på at signe Lionel Messi i sidste transfervindue, tilbød City Football Group ifølge L'Equipe en femårig kontrakt til den argentinske superstjerne. De første tre skulle han spille for Manchester City, hvorefter han derefter skulle have spillet kontraktens resterende to år for søsterklubben New York City FC. 

Det lyder vildt, men ifølge det franske medie ville Messi have modtaget €250 millioner som en "signings-bonus," det øjeblik han overgik fra Premier League-storholdet til MLS-klubben. Det ville aldrig være noget, som Manchester City udbetalte, så klubben ville ikke risikere at komme i klemme med Financial Fair Play-reglerne igen.

L'Equipe kalder det arrangement, som City Football Group havde strikket sammen for Messi, for en "venlig fuckfinger til Financial Fair Play-reglerne".

 

Annonce