Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen målmand: Jorginho udvælger spøjst five-a-side hold

Af Pelle Rigtrup
23.08.2019 Kl. 12:51
Chelseas midtbanespiller er blevet bedt om at udvælge sit five-a-side hold, og det er ikke helt traditionelt.

Det sker indimellem, at fodboldspillere bliver bedt om at udvælge et drømmehold bestående af fem spillere – et såkaldt five-a-side hold – og det er nu også sket for Chelseas Jorginho. 

Den brasilianskfødte midtbanespillers hold er dog ikke helt traditionelt, da den tidligere Napoli-profil ikke har fundet plads til en målmand: 

– Der vil ikke være nogen målmand, for vi vil bare nyde fodbold, så alle er ude i marken, siger han til Chelseas officielle hjemmeside. 

– Jeg vil sætte mig selv på holdet, da det er mit hold. Derudover vil jeg have Emerson og Willian, der er mine holdkammerater. 

– Jeg vil også vælge Radamel Falcao og Robinho. Ikke dårligt, vel? 

Udover den manglende målmand må Jorginhos valg siges at være ret overraskende, da en spiller som Robinho for længst har haft sin storhedstid. 

Annonce