Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen Kane: Nu overvejer City at hente Ronaldo

Af Daniel Sichlau
25.08.2021 Kl. 12:45
Harry Kane rykker ikke til Manchester City denne sommer, men det betyder at mestrene overvejer at hente Ronaldo i stedet.

Harry Kanes udmelding tidligere på dagen, har givet Manchester City noget at gruble over.

Nu overvejer klubben om man så skal gå efter at hente Cristiano Ronaldo til Etihad Stadium i stedet for Kane. Det beretter journalist Simon Bajkowski fra Manchester Evening News.

Hele Citys fokus har været rettet mod Kane denne sommer, hvilket har betydet at man har set bort fra spillere som Erling Haaland og altså også Cristiano Ronaldo.

Haaland vil koste en mindre formue nu, men til gengæld være ledig til en halveret pris om et halvt år. Ronaldo har et år tilbage af sin kontrakt med Juventus og vil gerne afsted, så der kan måske findes en løsning.

Klubben er i forvejen godt bekendt med Ronaldos agent, Jorge Mendes, der også er agent for Bernardo Silva som ønsker at rykke videre. Så mon ikke der kan landes en aftale, hvis man altså beslutter sig for at gå efter verdensstjernen.

Der er blot 6 dage tilbage af sommerens transfervindue og meget kunne tyde på en spændende afslutning – også hos Manchester City, hvis de altså går all in på Ronaldo.

Annonce