Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen genforening: Mourinho vil ikke hente sin gamle yndlingsspiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.12.2019 Kl. 11:29
Nemanja Matic er ikke på blokken hos Tottenham, skriver Manchester Evening News.

Det var stensikkert, at der ville opstå rygter om interesse i Nemanja Matic samme øjeblik, som José Mourinho blev udnævnt som ny Tottenham-træner.

Mourinho har to gange i karrieren hentet den serbiske midtbanespiller til sine klubber.  Det kommer dog ikke til at ske denne gang, skriver Manchester Evening News.

Nemanja Matic er ellers åben for at skifte til januar,  men lokalavisen erfarer, at Mourinho ikke har nogle planer om at lade sig genforene med midtbanespilleren for tredje gang.

Tottenham har rigeligt med midtbanespillere til rådighed allerede, så til trods for at Matic formentligt ville kunne købes for et lavt beløb, da han har kontraktudløb til sommer, bliver det ikke i Spurs, at han skal fortsætte karrieren.

 

 

Annonce