Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen Coutinho: Barcelona har Plan B og Plan C klar

Af Jeppe Augustsen
13.12.2017 Kl. 16:11
Barcelona har udset sig andre emner, hvis de ikke kan få Philippe Coutinho til klubben. Det skriver El Mundo Deportivo.

Barcelona forsøgte at bringe Philippe Coutinho til Camp Nou i sommerens transfervindue, men uden held.

De har dog ikke opgivet jagten på Liverpool-stjernen og vil igen forsøge at hente ham, når transfervinduet åbner igen til januar. 

Men ifølge El Mundo Deportivo vil de have en handel på plads inden transfervinduet åbner, og kan de ikke få en aftale på plads med Liverpool i slutningen af december, vil de gå efter andre spillere.

Her har de udset sig Mesut Özil fra Arsenal og Arthur fra Gremio som deres Plan B og Plan C. 

Arsenal vil efter sigende være villig til at sælge tyskeren for £20 millioner, da han har kontraktudløb efter denne sæson. 

Derfor vil han være billigere end Arthur. Gremio vil nemlig kun slippe deres unge komet, hvis frikøbsklausulen på £45 millioner bliver aktiveret. 

Annonce