Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen Chelsea-spillere: Pedro udvælger sit five-a-side hold

Af Morten Bruun Jørgensen
22.02.2020 Kl. 12:54
Pedro har udvalgt de fem bedste spillere, han har spillet sammen med i løbet af en lang og flot karriere.

Da Barcelona og det spanske landshold for efterhånden nogle år siden vandt alt, hvad de kunne komme i nærheden af, var Pedro en af spillerne, der var med til at løfte pokalerne.

Kantspilleren er sidenhen skiftet til Chelsea, hvor han også har spillet sammen med en række dygtige spillere, men når han skal vælge sit ultimative five-a-side hold, er der ikke blevet inkluderet nogle spillere fra the Blues.

Når man ser Pedros fem udvalgte spillere, forstår man dog imidlertid også hvorfor. Herunder forklarer han sine valg over for talkSPORT.

Iker Casillas – ”Iker var en af de bedste målmænd, jeg spillede sammen med. Han lavede så mange redninger, og han var også en rigtig god anfører.”

Carles Puyol – ”Carles var en rigtig god spiller med en god personlighed i omklædningsrummet og på banen. Han var altid en stor karakter, og han havde mentaliteten til at kæmpe, en stærk vilje og var en meget stærk person. Jeg synes, han var den bedste forsvarer i verden.”

Xavi – ”Xavi var en mester på sin position. Han var så klog. Han vidste altid, hvor alle var på banen. Han havde god timing, han holdt godt på bolden, og han havde også den afgørende aflevering til angriberne.”

Andres Iniesta – ”Iniesta har store evner med bolden. En fantastisk spiller. Han dribler så hurtigt, og han er meget intelligent, når han spiller bolden.”

Lionel Messi – ”Angriberen er let, ikke? Lionel Messi er den bedste spiller i verden. Jeg mener, at han formentlig er den bedste spiller i fodboldhistorien.”

Annonce