Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen chance til ungdommen: United sætter lejesvend på auktion næste sommer

Af Anton Røjmer Dalsgaard
30.09.2019 Kl. 11:34
Manchester United er dækket godt ind på målmandsposten, og derfor har Ole Gunnar Solskjær ifølge engelske The Sun tænkt sig at sætte målmanden Dean Henderson på auktion, når sæsonen er omme.

David De Gea vogter stadig buret for Manchester United, og det gør det svært for målmandskonkurrenten Dean Henderson, der ifølge The Sun vil se sig om efter andre muligheder.

På nuværende tidspunkt er Henderson lejet ud til Sheffield United, der i weekenden tabte 0-1 til Premier Leagues førerhold Liverpool.

Den engelske U21-spiller viser sit potentiale på Bramall Lane, men gav dog Liverpool lidt af en gave i weekenden, da han ikke formåede at stoppe Wijnaldums skud, der røg igennem benene på den unge målmand.

Dog er fremtidsudsigterne som United-keeper tågede.

Den nye aftale til David De Gea betyder, at den 22-årige målmand har lang udsigt til fast spilletid hos De Røde Djævle.

Henderson ønsker at være en stjerne for både klub og landshold, selvom der tilsyneladende er lang vej til begge dele.

Sheffield United håber, at de grundet deres nuværende lejeaftale med Henderson vil komme forrest i køen, når målmanden skal finde en ny klub.

The Sun skriver dog, at andre Premier League-klubber også kunne være interesserede – dog uden at sætte navne på. 
 

Annonce