Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen chance for salg: Tottenham vil beholde Højbjerg

Af Jeppe Augustsen
20.06.2022 Kl. 13:17
Tottenham har absolut ingen intentioner om at sælge danskeren.

I sidste uge kunne Tottenham præsentere købet af den centrale midtbanespiller, Yves Bissouma.

Efterfølgende meldte The Times, at signingen af Yves Bissouma kunne resultere et salg af Pierre-Emile Højbjerg.

Det kommer dog ikke til at ske, hvis man skal tro Football London.

Mediet melder, at Tottenham ikke har nogen intentioner om at sælge den danske midtbanespiller, som har været en yderst vigtig spiller siden sit skifte fra Southampton i 2020.

Ifølge Football London er Pierre-Emile Højbjerg en del af en lederskabsgruppe i Tottenhams omklædningsrum og er dermed også en vigtig spiller udenfor banen.

London-klubben vil derfor ikke lytte på tilbud på den danske midtbanegeneral.

Annonce