Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Inden stormøde på Anfield: Emery erkender Liverpool-overtag

Af Simon Jensen
22.08.2019 Kl. 20:45
Rent statistisk har Arsenal ikke meget at komme efter lørdag aften, når de gæster Liverpool på Anfield Road. Ikke siden 2012 har London-klubben sejret mod Merseyside-klubben, og Arsenal-træner Unai Emery erkender da også, at lørdagens værter har overtaget i duellen.

Den seneste Arsenal-sejr over Liverpool i Premier League-sammenhæng daterer sig tilbage til april 2015, og siden er Liverpool gået ubesejrede igennem en stime af otte opgør mod The Gunners, der altså ikke har historikken med sig inden lørdagens topopgør i Englands bedste fodboldrække. 

Lørdagens to duellanter er de eneste tilbageværende mandskaber, der endnu ikke har sat point til i tabellen – og en eventuel vinder i opgøret vil således spille sig alene i front af Premier League-stillingen. Unai Emery håber imidlertid på, at hans Arsenal-mandskab kan finde motivation i, at en ny sæson er startet. 

– Hver sæson er forskellig. Vi kan bruge erfaringerne fra de seneste to, tre og fire års møder. Anfield er et stort sted at spille, Liverpool har et stærkt hold, og de har en fordel mod os, siger Arsenal-træneren ifølge Sky Sports. 

Topopgøret mellem Liverpool og Arsenal fløjtes i gang lørdag aften klokken 18:30 dansk tid. 

 

Annonce