Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ince: United må sparke sig selv for at have misset denne transfer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.11.2020 Kl. 10:16
Paul Ince er sikker på, Manchester United virkelig fortryder, at klubben ikke gjorde mere for at hente Jack Grealish.

Jack Grealish var ifølge flere medier et transfermål for Manchester United forud for sommerens transfervindue, men klubben valgte angiveligt at fokusere alle sine kræfter og ressourcer på at signe Jadon Sancho i stedet.

Det var ikke ligefrem nogen succesfuld strategi, og det må gøre dobbelt så ondt nu, hvor Jack Grealish viser storspil både for klub- og landshold. Paul Ince er sikker på, at man internt i Manchester United fortryder, at man ikke gjorde mere for at hente Aston Villa-stjernen.

– Jeg ved, at Manchester United var ivrige efter at signe ham. Jeg vil gerne vædde med, at de nu sparker sig selv over at have misset chancen, for han har været helt sensationel sidenhen, siger Ince til Punching.tv.

Grealish har i denne sæson været så god, at visse kommentatorer er begyndt at sammenligne ham med Paul Gascoigne. Helt samme niveau som den engelske legende er Grealish ikke nået, mener Ince, men han har potentialet til at ramme samme højder.

– Jack har lang vej endnu, men han ligner den type spiller, sådan som han kan sætte andre i spil og med sine berøringer, men der er lang vej, før vi kan begynde at sammenligne ham med Gascoigne, det er helt sikkert, siger Ince.

 

Annonce