Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ince: Liverpool vinder ikke mesterskabet så længe Guardiola er træner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.05.2019 Kl. 09:15
Paul Ince tror ikke, at Liverpool kan stoppe Manchester City-maskinen, så længe Pep Guardiola står i spidsen for klubben.

Liverpool kan godt væbne sig med tålmodighed, for man kommer ikke til vinde sit første Premier League-trofæ, så længe Pep Guardiola står i spidsen for Manchester City.

Det mener Paul Ince i hvert fald ikke.

– Så længe Pep er i City, vinder Liverpool ikke mesterskabet. Hvis Pep skiftede klub, så tror jeg, Liverpools chancer ser markant bedre ud, sagde Ince, der kommenterede sidste spillerunde for BT Sport.

Liverpool gav ellers Manchester City kamp til stregen og fik nok point til,  at de i alle Premier League-sæsoner undtagen to ville være blevet kronet mestre.  Ince tror også, at Liverpool udfordrer City igen næste sæson, men udfaldet bliver formentlig det samme.

– City-holdet er verdensklasse,  og Liverpool mangler to-tre klassespillere for at kunne matche dem.  The Reds kan blive ved med at udfordre, men jeg tror ikke, de har nok til at vælte City, sagde Ince.

 

Annonce