Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Imponerende: Van Dijks vilde statistik fortsætter

Af Redaktionen
21.08.2021 Kl. 13:50
Liverpools store profil Virgil van Dijk udbyggede sin imponerende statistik på Anfield.

Virgil van Dijk har fortsat ikke tabt en Premier League-kamp på Anfield som Liverpool-spiller.

Den hollandske stjernespiller var i dag tilbage på Anfield for første gang siden sin alvorlige knæskade i begyndelsen af sidste sæson, og her var han med til at vinde 2-0 mod Burnley.

Dermed udbyggede forsvarsspilleren sin imponerende statistik som ubesejret i Premier League-sammenhæng på Anfield iført en Liverpool-trøje.

Van Dijk har nu spillet 48 kampe på Anfield, hvor det er blevet til 43 sejre og fem uafgjorte kampe.

Undervejs har Liverpool blot indkasseret 33 mål i de kampe, mens de hele 23 gange har forhindret modstanderholdet i at finde vej til netmaskerne.

Ydermere har hollænderen også vist sine kvaliteter i modstandernes felt med syv mål.

Liverpools næste hjemmekamp er mod Chelsea næste lørdag.

Annonce