Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke United: Louis van Gaal lander flot trænerstilling

Af Emil Eire Frerk Olsen
21.07.2021 Kl. 19:53
Den hollandske træner Louis van Gaal, der tidligere har stået i spidsen for Manchester United, bliver udnævnt som hollandsk landstræner.

Var der nogle, der sagde, at Louis van Gaal var fortid i topfodbold? Vedkommende har formentlig taget mundkurven på igen. 

Her til aften er det nemlig en kendsgerning, at den tidligere Manchester United boss har fået fingrene i stillingen som hollandsk landstræner. Sådan lyder det i hvert fald, hvis du spørger den anerkendte hollandske Telesport og Telegraaf journalist Mike Verweij.

Her fremgår, at Van Gaal netop har forladt forhandlingerne med det hollandske fodboldforbund, hvor man er blevet enige om et nyt samarbejde.

Udnævnelsen bliver Van Gaals tredje som landstræner for sit eget land, efter han tidligere har stået ved roret i perioden 2000-2002 og 2012-2014.

Han tager over efter Frank de Boer, der skuffede med Holland under sommerens EM. 2-0 tabte man til Tjekkiet i ottendedelsfinalen.

69 årige Louis van Gaal stod i spidsen for De Røde Djævle i perioden 2014-2016. Dog uden betydelig succes.

Annonce