Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke Pochettino eller ten Hag: United overvejer succesfuld træner

Af Emil Plovgaard
14.01.2022 Kl. 15:40
Han har leveret imponerende resultater i Milano.
Sommerens udrensning i Inter, hvor Romelu Lukaku, Achraf Hakimi og ikke mindst Christian Eriksen alle endte med at forlade klubben, varslede nye tider, troede Inters fans.
 
Men sådan er det langt fra gået.
 
Nerazzurri er i øjeblikket indehaver af førstepladsen i Serie A, og klubben fra den mørkeblå del af Milano er også fortsat involveret i Champions League-turneringen.
 
Manden, der står på sidelinjen for Inter, er den velkendte Simone Inzaghi. Den 45-årige italiener har gjort det så godt, at han nu forbindes med Manchester United.
 
Og ifølge Corriere dello Sport nævnes han også som en afløser for Diego Simeone i Atlético Madrid, der ikke har præsteret efter bedste evne i indeværende sæson.
 
Ralf Rangnick er blot en midlertidig løsning på Old Trafford. Sådan var vilkårene, da tyskeren i november satte sin underskrift på en kontrakt, der dog binder ham til klubben de efterfølgende to år som konsulent.
 
Simone Inzaghi vandt onsdag aften sit første trofæ med Inter, idet det lykkedes at besejre Juventus med 2-1 i Supercoppaen. 
 
Fra 2016 til 2021 var Inzaghi på kontrakt hos Lazio.
Annonce