Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke I Lampards planer: Chelsea tilbyder West Ham to profiler i bytte for Rice

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
30.09.2020 Kl. 14:10
The Transfer Window Podcast påstår, at Chelsea har tilbudt West Ham to af sine spillere i bytte for Declan Rice.

Chelsea har væltet sig i nye signings denne sommer, men klubben skulle endnu have ét transfermål tilbage. 21-årige Declan Rice skulle være kronen på værket for Frank Lampard, men West Ham er ikke meget for at sælge sit stortalent.

BBCs Simon Stone meldte tidligere onsdag, at The Hammers fortsat forventer, at Rice tager endnu en sæson i klubben, men Chelsea har ikke opgivet at få Londonrivalerne på andre tanker.

Ifølge The Transfer Window Podcast skulle Chelsea stå klar til at tilbyde West Ham Antonio Rüdiger og Ruben Loftus-Cheek i bytte for Rice.

Rüdiger indgår ikke længere i Lampards planer – og skulle ifølge TeamTalk nægte at spille for Chelsea, da han ønsker et skifte til en anden klub, hvor han kan få fast spilletid før Europamesterskaberne  næste sommer.

Nogenlunde samme situation skulle Loftus-Cheek også stå i. Han ser ikke ud til at få mange chancer for Chelsea i denne sæson, og spilleren skulle ikke selv være afvisende over for et skifte.

Annonce