Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke flere franskmænd: Vardy ville ikke have Kanté til Leicester

Af Jeppe Augustsen
18.11.2019 Kl. 15:38
Steve Walsh fortæller, at Jamie Vardy ikke ville have flere franskmænd til klubben før signingen af N'Golo Kanté.

Efter en dominans i Championship rykkede Leicester op i Premier League i 2014.

I første sæson sluttede de på 14. pladsen, hvorefter de på sensationel vis endte med at vinde Premier League i 2015/16-sæsonen.

I sommeren blev N'Golo Kanté hentet til klubben og havde en stor betydning for mesterskabet, men stod det til Jamie Vardy skulle han ikke have været hentet.

Leicesters tidligere sportsdirektør, Steve Walsh, fortæller i et interview, at angriberen ikke ville have flere franskmænd til klubben, fordi han var træt af Anthony Knockaert.

– Da vi vandt Championship havde vi Mahrez og Knockaert på kanterne. Anthony kunne være en frustrerende spiller, fordi man aldrig vidste, hvornår han sendte bolden ind i feltet. Han ville kigge op tre eller fire gange, før han afleverede, siger Walsh til The Athletic.

– Jeg kan huske, at Vardy engang sagde: "Du skal ikke hente flere franske spillere", fordi han var virkelig træt af Anthony. 

– Det er ikke lang tid siden, jeg mødte Jamie, og jeg mindede ham om det han sagde og hentede så Kanté, slutter Steve Walsh.

Annonce