Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke Arsenal: Ekspert udpeger tre udfordrere til City i næste sæson

Af Emil Plovgaard
22.05.2023 Kl. 08:56
Arsenal dyster ikke med om mesterskabet i næste sæson, lyder ekspertens barske udmelding.

Arsenal var nummer 1 i 248 dage i Premier League, men det var ikke nok til at blive engelske mestre.

Det kunne Manchester City i stedet lade sig hylde som i weekenden for tredje år i streg.

Selvom det var Arsenal, der var den primære udfordrer til Pep Guardiolas mandskab i denne sæson, så mener den tidligere Premier League-spiller Robbie Savage ikke, at klubben er med inde i billedet til en Premier League-titel om 12 måneders tid.

LÆS OGSÅ: City-spiller i tårer – på vej væk fra Etihad?

– Manchester United, Chelsea og Liverpool er de tre hold, som kan udfordre Manchester City i næste sæson.

– Men de er nødt til at få 95 points, hvis det skal være tæt, siger Robbie Savage til BBC Radio 5 Live.

United har imponeret i Erik ten Hags første sæson på Old Trafford, hvor man har vundet ligacuppen og er nået frem til en finaleplads i FA Cuppen.

Liverpool fik en skuffende start på sæsonen, men på det seneste har klubben oplevet en imponerende formkurve.

Chelsea har haft en historisk dårlig sæson til trods for, at klubbens nye ejer, amerikanske Todd Boehly, har været særdeles aktiv på transfermarkedet i sin første hele sæson, hvor der er blevet skudt mere end fire milliarder kroner ind i truppen i form af nye spillere.

LÆS OGSÅ: Chelsea afvist: Nu forbereder United et bud på Serie A-stjerne

LÆS OGSÅ: Romano: Manchester United har haft positiv samtale med hollænder

 

Annonce