Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ighalo tilbudt kæmpe løncheck for at blive i Kina

Af Morten Bruun Jørgensen
26.03.2020 Kl. 12:04
Odion Ighalo står foran et valg mellem sin store drøm eller en kæmpe økonomisk gevinst.

Manchester United vil angiveligt gerne beholde Odion Ighalo, men Shanghai Shenhua lokker med en ordentlig pose penge.

Sky Sports skriver således i dag, at den kinesiske klub står klar med en ny kontrakt, hvor angriberen kan komme til at tjene mere end 3,2 millioner kroner om ugen.

Shanghai Shenhua har efter sigende været imponeret over, hvordan Ighalo har gjort det i Manchester United, og derfor vil klubben tilbyde en toårig forlængelse af aftalen, der lige nu løber frem til december 2022.

Spørgsmålet er dog, om Odion Ighalo overhovedet kommer til at fortsætte i den kinesiske klub efter denne sæson, for lige nu er han udlejet til Manchester United, og ifølge Daily Mail har De Røde Djævle besluttet sig for at købe ham fri af kontrakten med Shanghai Shenhua.

Ighalo har ikke lagt skjul på, at det har været en drøm for ham at komme til Manchester United, men han vil ikke kunne komme til at tjene lige så mange penge i den engelske klub, hvis han laver en permanent aftale der.

Annonce