Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ighalo afslører: Intet tilbud fra United endnu

Af Pelle Rigtrup
10.04.2020 Kl. 12:26
Odion Ighalo har endnu ikke modtaget et tilbud fra Manchester United om at forlænge opholdet.

Med fire mål i otte kampe har Odion Ighalos lejeophold i Manchester United indtil videre været en succes, og angriberen har ikke lagt skjul på, at han håber på at blive i den røde del af Manchester. 

Samtidig skulle Manchester United også være åbne over for enten at forlænge lejeaftalen eller sikre sig angriberen permanent, men et konkret tilbud er endnu ikke klar:

– Der er endnu ikke noget tilbud på bordet. Sæsonen er stadigvæk i gang, og jeg har endnu ikke færdiggjort min lejekontrakt, siger Ighalo til Elegbete TV

Ighalos nuværende lejeaftale udløber allerede 30. maj, men da Premier League-sæsonen er sat på pause på grund af coronavirussen, kigger United efter sigende på muligheder for at beholde angriberen i kortere eller længere tid. 

Annonce