Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ibrahimovic stopper for vidunderbarns skifte til Manchester City

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.02.2020 Kl. 13:46
Zlatan Ibrahimovic har angiveligt overtalt det nigerianske stortalent Akinkunmi Amoo til at fravælge Manchester City.

Zlatan Ibrahimovic er kendt for at være højt på strå, men den svenske angriber har også en vis magt.  Det har vist sig irriterende for Manchester City.

Svenske Aftonbladet skriver nemlig, at Manchester City forsøgte at overtale det 17-årige stortalent Akinkunmi Amoo til at skifte til Etihad i stedet for Real Madrid og Bayern München.

Men det var før, Zlatan Ibrahimovic blandede sig.

AC Milan-angriberen købte sidste år en andel af Hammarby, og de forsøgte også at hente den nigerianske teenager, men stod lille chance i en dyst med en række af Europas største klubber.

Ibrahimovic skulle dog have sendt en personlig videobesked til Amoo, hvor han opfordrede stortalentet til at skifte til Hammarby med beskeden "Hammarby venter på dig".

Og det virkede. Aftonbladet skriver, at Amoo nu skal træne med hos den svenske klub efter at have fået et midlertidigt visum.  Som 17-årig kan Hammarby endnu ikke skrive kontrakt med Amoo, men nu ligger klubben i hvert fald forrest i køen, når han fylder 18 til sommer og kan blive professionel.

 

Annonce